Sådan er vi

PolyTech har siden 1993 ansat mange kompetente kolleger fra en hel stribe faggrupper: Ingeniører, plastmagere, produktteknikere, elektrikere, kemikere, konstruktører, tekniske designere, smede, tømrere, kemi-teknikere, maskinmestre – og mange andre.

Hos os kan du møde ind i sikkerhedssko, kittel, skjorte og slips, svejsemaske og sikkerhedsbriller – og du kan arbejde med alt fra analyse og ide til prototypeudvikling og tests. Vi dækker alt fra vision til produktion, og du kan være med på hele rejsen!

Vi har alle det til fælles, at vi kan li’ at gå på arbejde. Vi er nysgerrige, engagerede og begejstrede – og mere end almindeligt stolte af at arbejde i PolyTech. Og så er vi rigtig glade for at få nye kolleger!

 

Medarbejderne siger

;

"I mit arbejde i PolyTech er der en høj grad af frihed under ansvar. Det er et job, hvor man får lov at træffe beslutninger og stå på mål for dem. Vi udvikler kundespecifikke løsninger i et marked med forholdsvis få kunder, som til gengæld kan være meget store. Når man taler med den slags kunder, så forventer de, at man kan svare for sig. Man skal ikke spilde deres tid."


Jens-Peter Lücke
Business developer

Contact

PolyTech A/S

Industrivej 37
DK-6740 Bramming
Denmark

 


;