Materialekendskab
Materialekendskab

Lad PolyTechs materialekendskab åbne porten til en verden af nye egenskaber, ny styrke og nye besparelser

PolyTech arbejder med vidt forskellige materialer som polyuretan (PU/PUR), plast, epoxy, kulfiber, aluminium og andre metaller. Valget handler altid om at sikre kunden den optimale kombination af egenskaber, vægt, styrke, holdbarhed, miljø og totaløkonomi (cost of ownership).

Polymer er en gave til vindmølleindustrien

PolyTech udspringer af et indgående kendskab til polyuretan (PU/PUR). Og selvom vi i dag besidder en stor knowhow inden for brugen af andre materialer som bl.a. kulfiber og aluminium, spiller polyuretan stadig en hovedrolle i mange af vores produkter og løsninger.

Polyuretan er således et af de stærkeste, mest alsidige og mest holdbare materialer i industrien i dag. Derfor indbyder polyuretan også til at erstatte forskellige traditionelle materialer i en lang række komponenter. Resultatet er til at få øje på – både på vægten, konkurrenceevnen og bundlinjen.

Polyuretan er sammensat af en lang række identiske molekylestrukturer og fås i både naturlig og syntetisk form med forskellige egenskaber, fx som polyurethan støbemasse og polyuretan skum.

Det færdige produkt udmærker sig ved en værdiskabende kombination af styrke, levetid og fleksibilitet. Derudover er PUR-komponenter lettere end alternative materialer, ligesom de er fuldkommen uforgængelige og vedligeholdelsesfri.

Polyuretan er derfor et åbenlyst materialevalg til såvel nye komponenter som til eksisterende komponenter, hvor der er brug for at optimere på fx vægt, styrke, levetid, fremstillingspris, montage og vedligeholdelse.

Hos PolyTech har polymer været en vigtig del af vores dna lige siden starten i 1994 (vores navn er sammensat af ”polymer” og ”technology”). Du finder derfor ikke et udviklingshus eller en komponentleverandør med dybere viden om polymer og polyurethan end os. Vores erfaring og knowhow betyder til gengæld også, at vi uden at tøve vælger et andet materiale, hvis det giver bedre mening for den samlede business case.

Vi lader os med andre ord ikke styre af et bestemt materiale. Kun af vores mission om at skabe størst mulig værdi for hver eneste kunde. I hvert eneste projekt.

Hvorfor fremstille komponenter i polyuretan?

  • Stor alsidighed
  • Høj styrke
  • Lang holdbarhed
  • Hårdt eller blødt efter behov (støbemasse eller skum)
  • Vejrbestandigt
  • UV-resistent
  • Lave transportomkostninger
  • Fleksible vedhæftningsegenskaber
  • Kan kombineres med andre materialer
  • Ingen vedligeholdelse



Web by the friendly dotpeople