Produktion
Produktion

Vores globale produktionsapparat er din garanti for ensartet høj kvalitet

På PolyTechs fabrikker i Danmark, Kina og Mexico råder vi over nogle af branchens mest avancerede produktionsfaciliteter – og dygtige medarbejdere til at udnytte dem. Effektive processer, FMEA og en høj grad af automatisering sikrer samtidig maksimal præcision og fuld fleksibilitet – globalt.

Fuld skala, fuld fleksibilitet – og fuld sporbarhed
PolyTechs produktionsfaciliteter i både Danmark (Bramming), Kina (Wuxi) og Mexico (Monterrey) er kendetegnet ved en høj grad af automatisering.

Sammenholdt med vores in-house værktøjsproduktion og vores effektive kvalitetsstyring giver det vores kunder flere vigtige fordele:

  • Lavere produktionsomkostninger
  • Ensartet høj kvalitet med maksimal præcision globalt
  • Stor fleksibilitet
  • Skalerbare produkter
  • Høj hastighed – herunder mulighed for at fremstille prototyper fra dag til dag
  • Løbende optimering af priser og materialer


Vores produktionsapparat omfatter bl.a.:

  • Polyuretan støbemaskiner (lav- og højtryk)
  • Sprøjtestøbemaskiner fra få gram til 16L
  • CNC-fræsemaskiner (5-aksede)
  • CNC-drejebænke
  • Kabelproduktion
  • Rapid Fiber Molding
  • Fiber-laserskærer (emner op til 80 m)
  • Automatiserede vaskeanlæg
  • Tapepåsætningsrobotter
  • Automatiserede procesanlæg til diverse opgaver
  • Exothermiske svejselinjer



CNC-fræsning
Et vigtigt element i maskinparken er vores  CNC-anlæg til fræsning af elementer i polyuretan, stål og andre materialer. Maskinerne styres af data fra vores in-house CAD-designenheder og kontrolleres af den nyeste 5-aksede CAM-software. Hurtigt og ultrapræcist, så de lever op til selv de fineste tolerancegrader.

Vi kan fræse elementer i alle størrelser helt op til 6000 x 2000 x 2500 mm.

Læs om vores effektive og certificerede kvalitetsstyring.

Den korteste vej fra tanke til handling
PolyTechs omfattende og fleksible produktionsapparat gør os i stand til at kombinere et stort antal processer og materialer under samme tag. Det giver stor agilitet og et højt tempo i vores kunders engineering, fordi vi lynhurtigt kan eksekvere, når udviklingsfolkene skal afprøve en løsning.

Web by the friendly dotpeople