LCS – den nemme, pålidelige og økonomiske løsning til at registrere lynstrømme i vindmøller

Lightning Card System (LCS) er markedets mest simple metode til at registrere den lynstrøm, en vindmølle udsættes for i forbindelse med lynnedslag. Det driftssikre lynkort kan aflæses på sitet af jeres egne servicefolk eller ISP.


Få registreret lynstrømme op til 300 kA med stor nøjagtighed
Lightning Card System fra PolyTech er den mest simple metode på markedet til registrering af lynstrømme. Der er således lagt stor vægt på sikkerhed, enkelhed og pålidelighed i udviklingen af løsningen.

Når et lyn rammer et lynbeskyttelsessystem (Lightning Protection System) og ledes til jord, skabes der et magnetfelt omkring nedlederen. Styrken af dette magnetfelt er proportionalt med lynstrømmens størrelse og aftager med afstanden til nedlederen.

Lynkortet er monteret på nedlederen. Magnetfeltet, der skabes af lynet, vil derfor blive registreret, og værdien kan efterfølgende bruges til at fastlægge lynstrømmens størrelse.

Du kan downloade LCS-softwaren her.


Lightning Card System består af tre dele:

Lynkort

Lynkortet måler lynstrømmen i nedlederen ved at registrere størrelsen af det magnetfelt, der forårsages af strømmen. Målingen er en ren magnetisk registrering, og processen er irreversibel, hvorfor den gemte registrering kun kan overskrives af et lyn med højere strømstyrke. Kortet udskiftes og aflæses enten ved rutineudskiftning eller ved mistanke om lynnedslag.

  • skal ikke installeres igen, hvis det har registreret et lyn
  • kan registrere lynstrømme fra 6-300kA med en nøjagtighed bedre end 20kA
  • påvirkes ikke af luftfugtighed og virker i temperaturområdet -30°C til 80°C
  • kan tåle at blive nedsænket i vand over længere perioder uden at dette påvirker kortets funktion.

Kortholderen monteres på nedlederen med kabelbindere (strips) i plast, så den fikserer lynkortet i en veldefineret position.

Kortholderen påvirkes ikke af lynstrømmen og skal kun udskiftes i tilfælde af mekanisk defekt.

Lynkortlæseren, der er en separat enhed, omdanner kortets måling til en udlæsning i kilo-Ampere.

Via kortlæseren og den medfølgende software gemmes aflæsningen i en database. Herfra kan der genereres aflæsningsrapporter (PDF) som dokumentation for målingen.

Kortlæseren drives af 12V og kan derfor strømforsynes fra en servicebil eller, via den medfølgende omformer, fra lysnettet.

Kortlæseren kan aflæse tilsvarende kort af andre fabrikater.

Download LCS software her

Web by the friendly dotpeople