Kurser

Med PolyTechs kurser i lyn og lynbeskyttelsessystemer får dine medarbejdere værdifuld viden

Indsigt er nøglen til succes. Ved større LPS-projekter starter vi derfor ofte med at gennemføre en kundeworkshop, hvor relevante ingeniører, teknikere og servicefolk bliver klædt på med den nødvendige viden om lyn og lynbeskyttelsessystemer (LPS). Desuden tilbyder vi skræddersyede kurser for vindmølleejere, operatører m.fl.


PolyTech gennemfører projektspecifikke kurser og kurser ”on demand”

Med mere end 20 års erfaring og nogle af verdens førende specialister inden for bl.a. tordenvejr, lyn og højspænding samlet under ét tag kan PolyTech tilbyde kvalificeret undervisning på lynområdet.

Projektspecifikke kundeworkshops
Ved større projekter foreslår vi typisk kunden, at der indledes med en workshop med deltagelse af involverede ingeniører, teknikere, servicefolk og andre relevante medarbejdere og eventuelt eksterne samarbejdspartnere.

På den slags workshops klæder vi deltagerne på med den fornødne viden om lyn som elektrisk fænomen, ligesom vi forklarer de grundlæggende principper for mekanisk lynbeskyttelse af vindmøller. Samtidig kommer vi omkring vigtige emner som sikkerhed, inspektion, vedligeholdelse, fejlfinding og udskiftning af delkomponenter.

Den nyerhvervede viden gør det både nemmere og mere motiverende for medarbejderne at engagere sig i projektet. Samtidig øger det kvaliteten af samarbejdet og den generelle sikkerhed for såvel personel som materiel.


Skræddersyede kurser ”on demand”
Vi tilbyder også skræddersyede kurser fra en enkelt til flere dages varighed. Kurserne tilpasses kundens specifikke behov og kan indeholde emner som:

  • Generel lynbeskyttelse
  • Lynbeskyttelse af vindmøller
  • Avanceret beskyttelse af vindmøllevinger
  • Overspændingsbeskyttelse
  • EMC Management



Søren F. Madsen
Advanced Engineering & Simulation Manager, Principal Engineer
Web by the friendly dotpeople