Højspændingskabler

Højspændingskabler udviklet specielt til lynbeskyttelsessystemer i vindmøller

Et helt centralt element i enhver LPS-løsning er de kabler, der skal lede de enorme strømme og energimængder fra et lynnedslag sikkert gennem vindmøllen og væk – uden at gøre skade på hverken kablet eller omgivelserne. Med PolyTechs egenudviklede lynkabler får du en perfekt løsning med høj ydelse, lave omkostninger og fuld fleksibilitet.

Det kræver sit kabel at kontrollere de høje elektriske felter og store energiudladninger, når lynet rammer

 

Lynnedslag udgør en stor risiko for en vindmølle. Det kræver derfor helt særlige højspændingskabler, når en højteknologisk vindmølle skal beskyttes mod de store elektriske felter, der trækker gnister flere kilometer gennem luften. Hertil kommer de enorme strømstyrker og specifikke energier i selve nedslagsøjeblikket.

 

Med afsæt i vores store ekspertise inden for lynbeskyttelse har PolyTech specialudviklet en serie højspændingskabler til LPS-løsninger i naceller og vindmøllevinger. Kablerne er kendetegnet ved en fleksibilitet og kompatibilitet, der i forhold til såvel elektriske egenskaber som mekanisk vedhæftning placerer dem i en klasse for sig.

 

PolyTechs højspændingskabler udmærker sig desuden ved at gennemgå stringente test i samme krævende klasse som dem, der anvendes i luftfartsindustrien. Kombineret med vores in-line SCADA kvalitetsovervågning sikrer det, at hvert eneste kabel leverer den maksimale ydelse og beskyttelse i hele vindmøllens levetid.

Hvorfor vælge PolyTechs højspændingskabler til din LPS-løsning?

  • Kabler designet til at lede store energimængder igennem på meget kort tid
  • Høj ydelse – lave omkostninger
  • Overgår kravene i IEC 61400-24, 2. udgave
  • Testet i henhold til IEC 60243-1, IEC 60143-3 og IEC 60060-1
  • Effektiv fastgørelse i vingen takket være kabeloverfladens kompatibilitet med alle gængse vingematerialer, resiner og vedhæftninger
  • Fuld effekt uanset driftsmiljø
  • Selve nedlederen kan leveres i forskellige materialer (ALU /CU) og tværsnit
  • Konfigurerbare materialetyper muliggør ubøjelige eller fleksible kabler afhængigt af applikation og placering i vingen eller nacellen
  • Udvendige kabeldimensioner følger gældende industristandarder
  • Minimal dannelse af korona takket være den særlige fremstillingsproces, der effektivt forhindrer hulrum mellem hovedlederen og det ekstruderede halvledende lag


  1. Aluminiums- eller kobberleder (IEC klasse 2 eller 5)
  2. Ekstruderet semi-ledende anti-corona lag med hulningsfyld, specielt udviklet TPE-S polymerblanding (PT-E2-A70SCUVOZ-Sort)
  3. Ekstruderet isoleringslag
    PT2 gruppen: krydsbundet PEX polymerblanding (PT-C7-XL-Naturlig)
    PT6 gruppen: TPE-V Elastomer blanding (PT-E3-A80UVOZ-Sort)
  4. TPE-U miljøbeskyttelseskappe med overlegen slidstyrke (PT-E1-A85HYFXMO-Sort)

 

Web by the friendly dotpeople