Om PolyTech
Om PolyTech

Det er vores forretning at styrke din forretning

Lige siden PolyTech blev etableret i 1994 har vi hjulpet vindindustriens førende aktører med at udvikle, designe, teste, fremstille, optimere og beskytte deres vigtigste aktiver. Som udviklingshus med egen storskalaproduktion, akkrediterede testcentre og globalt setup bidrager vi således til, at du kommer hele vejen rundt. Og en hel del længere.

Kreative tænkere og dedikerede ingeniører siden 1994
PolyTech er vindindustriens førende udviklings-, test-, produktions- og servicevirksomhed. En ingeniørmæssig schweizerkniv med alle de kompetencer, produkter og løsninger, du skal bruge for at optimere din forretning og beskytte jeres aktiver bedst muligt. Altid med afsæt i en dyb indsigt i vindindustrien og de udfordringer, den byder på. Teknisk, kommercielt og politisk.


Det første kapitel blev skrevet i 1994, hvor design og fremstilling af produkter i polyurethan hurtigt blev en kernekompetence. I 2010’erne tog udviklingen for alvor fart med vindindustrien som det primære vækstlokomotiv. Syv år i træk har PolyTechs vækst således gjort os til ”Børsen Gazellevirksomhed”.

I 2016 blev PolyTech købt af den norske kapitalfond Verdane Capital VIII. Det betød yderligere damp på vækstkedlerne, hvilket både kom til udtryk i paletten af kompetencer, i R&D-projekterne, i antallet af medarbejdere og ikke mindst i en massiv investering i vores state-of-the-art produktionsapparat. I dag er PolyTech derfor helt i front, når det gælder nøgleområder som automatisering og digital integration, herunder den digitale dataudveksling og kommunikation med vores kunder.

Vigtigt opkøb
I sensommeren 2018 offentliggjorde PolyTech, at vi havde overtaget GLPS A/S (Global Lightning Protection Systems). Dermed satte vi en tyk streg under vores førerposition på et af de områder, der fylder på agendaen hos både OEM’er og vindmølleejere, nemlig at beskytte de stadig større og stadig mere udsatte vindmøller mod de potentielt ødelæggende naturkræfter fra lynnedslag.

Opkøbet af GLPS A/S betød samtidig, at PolyTech fik tilført både vigtige ingeniørkompetencer og verdens største testcenter til lyntest på vindmøllevinger, naceller og konkrete komponenter.

Danmark, Kina, USA … og resten af verden
PolyTech har hovedsæde i Bramming. Her sidder topledelsen, her foregår en stor del af vores R&D-arbejde, her råder vi over state-of-the-art produktionsfaciliteter, og her er det ene af vores to akkrediterede og veludstyrede testlaboratorier placeret.

Vores lyntestcenter (verdens største til turbine blade testing og test af naceller) er placeret i Herning med nem adgang fra havnene i både Aarhus og Esbjerg.

På vores lokation i Hedehusene foregår en del af vores R&D-arbejde med særlig fokus på udviklingen af kundetilpassede lynbeskyttelsessystemer (LPS). I Hedehusene arbejder vores højt specialiserede forskere og ingeniører desuden med numerisk modellering, risikoanalyser og andre relaterede ydelser.

Foruden de danske lokationer og faciliteter er PolyTech etableret med egen topmoderne fabrik i Wuxi, Kina. Hertil kommer vores lager- og logistikfaciliteter i Denver, Colorado, som er med til at sikre en effektiv logistik med Just-in-Time levering over hele kloden.


PolyTech A/S

CVR 17736590

PolyTech Manufacturing A/S
CVR 39972662

PolyTech Test & Validation A/S
CVR 40013792

Lokationer:
DANMARK: Bramming, Herning og Hedehusene
KINA: Wuxi og Shanghai
USA: Denver, Colorado

Antal ansatte (2019)
>400

Web by the friendly dotpeople