Aftermarket
Aftermarket

Optimér ydelse, driftssikkerhed og levetid på jeres investering i vind

PolyTech leverer forskellige produkter, løsninger og serviceydelser til optimering af allerede opstillede vindmøller over hele verden og under alle topografiske og meteorologiske forhold. Vores store indsigt og erfaring med eftermarkedet er din garanti for gennemtestede produkter og mærkbare forbedringer.

PolyTech kan spare dig for både omkostninger og bekymringer
Der er ofte store besparelser at hente ved at optimere på driften og servicen af allerede opstillede vindmøller. Med den konstante udvikling inden for materialer, teknologi, design og produktion vil både producenter med service- og garantiforpligtelser, Independent Service Providers (ISP) og operatører (energiselskaber) løbende kunne optimere deres vindmøller.

PolyTechs Aftermarket Division tilfører vores kunder værdi på fire områder:

  • Standardprodukter og -løsninger
  • Kundetilpassede produkter og løsninger
  • Reparationsløsninger
  • Komplette løsninger inkl. installation on site
  • Uddannelse og træning


En ny generation af forkantbeskyttelse
Erosion af vingeforkanter påfører hvert år vindmølleejere over hele verden omkostninger i milliardklassen – ligesom producenterne er tvunget til at forholde sig til erosionsproblemet af hensyn til fremtidige garantiforpligtelser.

Med ELLE™ (Everlasting Leading Edge) har PolyTech udviklet en løsning, der eliminerer problemet en gang for alle – og som i kraft af hurtig montering i et bredt vejrvindue er skabt til eftermontering på opstillede vindmøller.

Læs mere om ELLE™ leading edge protection


Add-ons til vinger
De stadig stigende krav til bl.a. støjreduktion og ydelse har gjort en række af PolyTechs blade implants og add-ons særdeles populære til eftermonteret optimering af allerede opstillede vindmøller.

Paletten af add-ons udvikles løbende, både som standardprodukter og som skræddersyede ”problemløsere” efter kundernes ønsker og specifikationer.

Læs mere om blade add-ons

Værdifuld registrering af lynnedslag
Med PolyTechs Lightning Key Data System fjernaflæses vigtige data om den individuelle lynpåvirkning af en ramt vindmølle. Systemet måler således alle relevante nøgleparametre fra lynnedslag, så du undgår unødige inspektioner og dyre driftstop.

Læs mere om Lightning Key Data System


Samlede aftermarket-løsninger
Mulighederne for at optimere opstillede vindmøller på flere områder samtidig er ofte store. PolyTech tilbyder derfor at sammensætte komplette opgraderingspakker, der fx kan indeholde:

  • Forkantbeskyttelse (leading edge protection)
  • Vingetilføjelser (add-ons)
  • Reparationsløsninger af serieskader
  • Eksekverende arbejdskraft, evt. ved brug af tredjepart



Uddannelse og træning
I mange tilfælde er det nødvendigt at opgradere specifikke fagtekniske kompetencer hos relevante medarbejdere, når vindmøllerne på et givent site optimeres med fx forkantbeskyttelse og add-ons.


Hos PolyTech tilbyder vi den nødvendige uddannelse og træning. Afhængig af ønsker og indhold kan uddannelsen ske på vores træningsfaciliteter i Danmark eller on site.

Vi uddanner og træner typisk serviceteknikere fra følgende typer aktører:

  • OEM
  • ISP
  • Energiselskaber


Du er altid velkommen til at kontakte vores Aftermarket Division på tlf. +45 7510 1026, hvis du vil høre mere om mulighederne for uddannelse og træning af jeres serviceteknikere eller andre relevante medarbejdergrupper.

Darron Scott - Kodiak Alaska
Darron Scott fortæller om vigtigheden af ELLE leading edge protection i Kodiak, Alaska




Vidste du at

Du kan få et estimat på, hvad ELLE™ kan gøre for vedligeholdelsen af vindmøllevinger. Tag fat i vores Head of Aftermarket, Torsten F. Pedersen.


PolyTech did you know Kontakt
Web by the friendly dotpeople